Skyldes en uhensigtsmæssig adfærd hos hesten ikke et fysisk problem, kan træning baseret på godt horsemanship ofte med succes bruges til aflæring af en given uhensigtsmæssig adfærd eller til en decideret omskoling.
I træning af heste med uhensigtsmæssig adfærd inddrages ejeren aktivt i træningen. Undervisning af ejeren med veltrænede og erfarne heste kan aftales at indgå som del af træningen.
Tid er en væsentlig faktor i træning af både krop og sind hos hesten såvel som os selv, og jeg er ikke tilhænger af hurtige løsninger. Min undervisning og træning søger derfor især at give rytteren egne redskaber i det daglige, så resultatet bliver kvalitative og fremtidigt holdbare løsninger, og jeg arbejder i træningen af hesten ud fra, hvad hesten siger, at den er klar til og har forudsætninger for.
Ring direkte for en videre snak og mere information |